Siden 1. januar 2024 tæller genbrugte byggematerialer nul kilo CO2 i en bygnings klimaregnskab. Samtidig står der et andet sted i bygningsreglementet et energikrav, som gør det stort set umuligt at sætte et gammelt vindue i facaden på et opvarmet hus. Begge regler gælder. Begge er skrevet af de samme myndigheder. Og næsten ingen fortæller dig om nummer to, før du står med vinduet på traileren.
Nul kilo CO2, men kun på papiret
Lad os tage den gode nyhed først. Social- og Boligstyrelsen ændrede beregningsprincipperne, så genbrugte byggematerialer nu sættes til 0 kg CO2-ækvivalenter gennem hele bygningens livscyklus. Materialet skal stadig fremgå af beregningen, så det er synligt, at det er brugt, men selve klimabelastningen bogføres som nul. Kun transporten til og på byggepladsen tæller med.
Det er en usædvanlig regel. Alle ved, at et genbrugt vindue ikke er gratis for klimaet. Der er kørsel, afrensning, tilpasning og spild. Rådgiverne siger det selv højt: tallet er ikke retvisende. Det er en politisk gulerod, indført for at få genbrug ind i byggeriet, indtil der findes rigtige datasæt for brugte byggevarer.
Og guleroden er blevet meget større, end den var i 2024. Frem til 1. juli 2025 gjaldt grænseværdien på 12 kg CO2e pr. m² pr. år kun nybyggeri over 1.000 m². Nu gælder der differentierede grænser for alt nybyggeri: 4,0 kg for sommerhuse under 150 m², 6,7 kg for fritliggende enfamiliehuse og rækkehuse, 7,5 kg for etageboliger, kontor, handel og lager, og 8,0 kg for øvrigt byggeri. Dertil kommer en selvstændig grænse på 1,5 kg for selve byggeprocessen. Tallene strammes igen i 2027 og 2029.
Med andre ord: hvor genbrug tidligere var et pænt valg, er det nu et regnestykke, der kan afgøre, om du får ibrugtagningstilladelse. Et vinduesparti, en trappe eller en stak profilbrædder fra et lager som JK-Genbrugscenter flytter reelt tal på bygherrens bundlinje.
Men Eref-kravet står der stadig
Her kommer den paragraf, ingen skriver om. Bygningsreglementets § 258 kræver, at vinduer og glasydervægge har en energibalance for referencevinduet på mindst 0 kWh/m² pr. år. For ovenlysvinduer og glastage er kravet mindst 10 kWh/m² pr. år. Referencevinduet er 1,23 x 1,48 m, og formlen er Eref = 196,4 x gw – 90,36 x Uw.
Oversat: et vindue skal i fyringssæsonen lukke mindst lige så meget varme ind, som det lukker ud. Det svarer til et A-mærket vindue, i praksis tre lag glas. Og kravet gælder ved udskiftning, uanset om det er rentabelt eller ej.
Et vindue fra 1985 med to lag glas lever ikke op til det. Heller ikke et pænt et. Så nej, du kan ikke lovligt skifte facadevinduerne i din opvarmede villa til brugte 2-lags vinduer, uanset hvor godt de ser ud.
Men, og det er her de fleste artikler stopper for tidligt, kravet har grænser. Sommerhuse og ferieboliger følger et andet skema med lempeligere krav, hvor B-mærkede elementer stadig er lovlige. Uopvarmede rum ligger uden for. Garager, carporte, udhuse, drivhuse og overdækkede terrasser under 50 m² samlet areal kan opføres uden byggetilladelse. Og indvendige døre har slet ingen energikrav.
Det er præcis dér, brugtmarkedet er stærkt. Har du brug for brugte vinduer i alle mulige mål – se udvalget her, er værkstedet, orangeriet, sommerhuset og annekset de steder, hvor økonomien og reglerne peger samme vej. Samme logik gælder for brugte døre – klik her og søg på dine mål, hvor de indvendige døre er helt fri af energikravene.
En vigtig detalje, som mange overser: brugt betyder ikke automatisk dårligt isoleret. JK-Genbrugscenter mærker en del af lageret med “3 lags energiglas”, og det er typisk overskudsvarer eller elementer fra byggerier, der blev ændret undervejs. De partier er både lovlige i facaden og markant billigere end nyt.
Renoverede vinduer med forsats: den glemte tredje vej
Vil du bevare originale karme i et gammelt hus, findes der en mellemvej. Skiftes der til nye vinduer med en forsatsløsning, skal den samlede løsning holde en U-værdi på højst 1,40 W/m²K. Bruger du renoverede vinduer med forsats, er kravet 1,65 W/m²K. Det er nemmere at nå med gamle rammer og godt håndværk, end de fleste tror, og det er en af de få veje til lovligt at bruge historisk korrekte vinduer i en opvarmet bolig.
Vend ruden om og læs afstandsprofilet
Nu til den mest konkrete ting i hele denne artikel. PCB blev brugt i danske byggematerialer fra midten af 1950’erne, og forbuddet trådte i kraft 1. januar 1977. Stoffet sad blandt andet i fugemasse omkring vinduer og i kantforseglingen mellem de to glaslag i termoruder.
Du kan ikke se det. Du kan ikke lugte det. Men du kan ofte datere ruden.
På aluminiumsafstandsprofilet mellem glassene er der nemlig tit indpræget produktionsmåned og år. Står der “11/76”, er ruden fra november 1976, og så skal du holde dig væk. Er profilet i stedet en loddet metalforsegling, er der ikke PCB. Og kan ruden hverken dateres eller mærkes, er det klogest at antage det værste.
Det tager tolv sekunder at tjekke. En PCB-analyse koster det tusindfoldige i tid og ærgrelse.
Tommelfingerreglen bliver dermed nem: ruder fra efter 1977 er uproblematiske, og ruder uden mærkning fra huse i 1950-77-perioden skal du lade stå. Det er også derfor, at brugte vinduer fra 1990’erne og frem er langt mere interessante på et lager end de charmerende gamle. Ikke fordi de er kønnere, men fordi papirerne er i orden.
Branddøren, der skal brændes for at bevise sit værd
Her bliver det for alvor pudsigt. Danmark har et regelsæt, der belønner genbrug, og et andet, der i praksis gør genbrug af brandsikre bygningsdele nærmest umuligt.
Problemet er dokumentation. En brugt byggevare betragtes som unik, fordi ingen kender dens brandtekniske egenskaber efter 20 år i drift. Skal du være helt sikker på, at en genbrugt branddør stadig holder tætte 30 minutter, skal den brandtestes. Testen ødelægger døren. Du kan altså kun bevise, at døren virker, ved at brænde netop den dør op.
Det er dette dilemma, DBI har arbejdet med i pilotprojektet GenDør sammen med blandt andre Enemærke & Petersen, Lendager, Artelia og Genbyg. Projektet har leveret tjeklister til inspektion og montering samt forslag til kompenserende placering, altså at hænge den genbrugte dør et sted med lav risiko, langt fra flugtveje, eventuelt kombineret med sprinkling og varsling. Men brandrådgiverne meldte hurtigt tilbage, at de kræver mere præcis dokumentation, før de skriver under. Den egentlige brandtekniske dokumentation mangler stadig.
Til gengæld tyder resultaterne fra opfølgningsprojektet ReDoor, som DBI kører sammen med Jeld-Wen, på at bekymringen er større end virkeligheden. En 15 år gammel branddør fra Herning blev testet side om side med en fabriksny dør. Den gamle levede uden problemer op til BD30, som var dens oprindelige klassifikation, og der var intet målbart tab af performance.
En branddør bliver med andre ord ikke dårligere af at hænge i en opgang i halvandet årti. Vi mangler bare et system, der kan sige det med papir på.
Hvad du skal spørge om, når du køber en brugt branddør
Datoen 1. november 2019 er afgørende. Fra da skulle udvendige branddøre og brandskydeporte CE-mærkes efter EN 16034, og de gamle danske klasser BD30 og BS60 blev afløst af EI2 30 og EI2 60. Døre, der forlod fabrikantens adresse før den dato, er ikke omfattet af CE-kravet. Indvendige branddøre til persongennemgang er stadig ikke dækket af en harmoniseret standard, og her kan de nationale klasser fortsat bruges.
Så spørg konkret: hvornår er døren produceret, hvad var dens oprindelige klassifikation, og findes der papirer på den? Til en garage eller et teknikrum i eget hus er du herre i dit eget hus. Skal døren ind i et byggeri med en certificeret brandrådgiver, bliver dokumentationen afgørende. JK-Genbrugscenter har en fast kategori med branddøre, og det er værd at tage telefonen og få historien på den enkelte dør, før du bestiller.
Regnestykket, som ingen laver
Der er en fælde i nul-kilo-reglen, som fortjener at blive sagt højt. Bygningsreglementets LCA omfatter ikke kun materialerne. Modul B6, altså driftsenergien, indgår også i beregningen.
Sætter du derfor et dårligt isolerende genbrugsvindue i en opvarmet bolig, flytter du bare CO2’en. Materialet koster nul, men de næste 50 års varmetab bogføres. Tænk på det som at få rabat på selve bilen og til gengæld binde dig til dyr benzin i et halvt århundrede.
Det er præcis derfor, den tekniske logik og reglerne peger samme vej: brug de gamle vinduer, hvor der ikke skal varmes op, og brug energiglas, hvor der skal. Genbrug er ikke en frikøbsseddel. Det er et værktøj, der skal sidde rigtigt.
Markedet er ved at ændre sig under dig
Tre ting rykker de kommende år, og de peger alle i retning af mere professionelt brugtsalg.
Kravet om selektiv nedrivning trådte i kraft 1. juli 2025 for nedrivninger, hvor mindst 250 m² etageareal fjernes helt. Arbejdet skal udføres af en autoriseret nedrivningsvirksomhed, bygherren skal have en uddannet miljø- og ressourcekoordinator, og der skal laves en standardiseret nedrivningsplan med miljø- og ressourcekortlægning. Formålet er, at materialerne skal ud af bygningen i hel stand i stedet for at ende som blandet affald.
Behovet er stort. Bygge- og anlægsbranchen producerede 15 millioner ton affald i 2022 ifølge Danmarks Statistik, og mængden af byggeaffald er steget 61 procent siden 2011. Miljøstyrelsens tal for 2018 viste, at bygge- og anlægsaffald udgjorde 41 procent af Danmarks samlede affaldsmængder, men at kun 37 procent blev ægte genanvendt. Resten blev knust til vejfyld og støjvolde. Der er forskel på at knuse en mursten til grus og at mure den op igen.
Og så er der EU. Den reviderede byggevareforordning, forordning 2024/3110, lægger op til, at CE-mærkning fremover også skal omfatte genbrugte byggevarer, kombineret med et digitalt produktpas. Kommissionens første arbejdsplan skulle foreligge senest 8. januar 2026, og over 400 standarder skal udvikles eller revideres. Om få år får den brugte dør altså sin egen datafil, sådan som en ny dør har i dag.
Sådan handler du brugt uden at brænde fingrene
Mål hulmålet, ikke det gamle vindue. Karmens udvendige mål er det, du skal søge på, og et par centimeter i hver retning kan tilpasses med fuge og lister. JK-Genbrugscenter har omkring 1.500 vinduer på lager og en søgefunktion, hvor du taster bredde og højde ind, og det er den vej at gå frem for at browse 700 varer.
Tjek beslag og hængsler, ikke kun træet. Rådne bundstykker kan repareres. Manglende specialbeslag til et 30 år gammelt vinduessystem kan ikke altid købes.
Se på tætningslisterne. En hård, revnet liste betyder træk, og den er ofte umulig at genanskaffe i den rigtige profil.
Spørg, hvor varen kommer fra. Et vindue fra et nedrivningsprojekt fra 1968 er en anden risiko end et overskudsparti fra et byggeri, der blev ændret undervejs. Med 14 dages returret og levering i hele Danmark er der en sikkerhedsventil, men den fjerner ikke behovet for at spørge.
Og køb i partier, hvis du kan. Ti ens vinduer til et anneks giver et roligt facadeudtryk. Ti forskellige giver et projekt, der ser ud som en ulykke.
Det interessante ved brugtmarkedet lige nu er ikke, at det er billigt. Det har det altid været. Det interessante er, at lovgivningen for første gang er begyndt at give genbrug en talværdi, mens den samtidig sætter tydelige grænser for, hvor materialet må havne. Nul kilo CO2 og et Eref-krav på nul kWh er to helt forskellige nuller. Kender du forskellen, køber du rigtigt.
