Hvert år, sådan henne omkring midt i november, så bliver jeg altså også grebet af det her med jul og julehygge. Jeg får mod på at gå i butikker og købe ind til jul. Jeg køber både gaver, som jeg ved skal under juletræet og gaver, som jeg ikke helt ved hvad jeg skal gøre med – endnu. Men det finder jeg ud af i løbet af resten af november og december. Men jeg køber ikke kun gaver. Jeg køber faktisk også julepynt til huset. I mange år har jeg samlet på noget af det her julepynt til træet, som kommer fra Georg Jensen. Det er flot. Det er forgyldt og stråler fint, hvis man bare husker at holde det rent.
Har rigeligt
Men jeg har efterhånden fået samlet rigeligt af det gyldne julepynt sammen. Faktisk så meget, at det næsten er for meget til juletræet. Vi har nemlig ændret taktik med hensyn til det der med at danse om juletræet. Sidste år var det jo lidt latterligt det her med, at vi skulle holde afstand, imens vi sang. Så vi besluttede os for, at vi ikke køber et stort juletræ, der skal stå inde i stuen. Vi købte derfor et mindre et, som vi kan have stående på et gammelt drinksbord. Det bliver pyntet med det elegante julepynt og får lov til at stå, funklende og lysende, imens vi sidder i sofaafdelingen og synger med, imens min mand spiller julesalmer og -sange på klaveret. Det var meget stemningsfyldt, sidste år. Så vi besluttede, at vi gør det samme i år igen. Derfor har jeg for meget af det fine juletræspynt.
Kay Bojesen er evigt in
Men det betyder jo ikke, at jeg ikke kan købe julepynt til huset. Der findes jo mange fine produkter, som man kan hænge op på væggene – eller stille i vindueskarmen. Eller på en reol. Eller gulvet. Da det er mig, der står for det meste med hensyn til at pynte op til jul, så har jeg besluttet, at i år skal jeg have købt mig sådan en fanebærer, der holder det danske flag. Jeg har set, at de har nogle fra Kay Bojesen: https://www.kramogkanel.dk/produkt-kategori/bolig-og-interioer/figurer/kay-bojesen/ nede hos isenkræmmeren. Jeg mener at have set, at man kan få den i en forholdsvist stor størrelse. Og jeg har virkeligt lyst til, at han skal stå ude i vores entre og byde os – og vores gæster velkommen. Han er for mig på en og samme tid et symbol på min danske herkomst.
Ret juleagtig
Han er også meget juleagtig. Jeg kan ikke helt sige hvorfor. Måske fordi det er den røde farve, der er så karakteristisk, som dominerer figuren. Og han er helt perfekt, fordi han også vil kunne byde det nye år velkommen. Mine gæster, der kommer her nytårsaften, er jo tvunget til at se dronningens nytårstale, som jeg streamer. Den udsendelse starter næsten altid med at vise os vagtskiftet inde på Amalienborg. Og han – min fanebærer – ligner, da garderne, der står der i kulden. Han skal da være med til at festliggøre det ritual her i huset. Som en påmindelse til alle om, at vi er danskere.