Håndværker med smerter

Her i de sidste par uger er de albuesmerter, jeg har blevet meget stærkere. Jeg synes også, at jeg kan se, at albueleddet faktisk er hævet. Det gør rent ud sagt sindssygt ondt i min arm. Jeg kan næsten ikke bruge den. Og det er noget skidt. Fordi, når jeg sætter mig foran skærmen for at arbejde, så bliver jeg næsten svimmel af smerte. Og jeg har brug for at arbejde. Min økonomi hænger i laser, og jeg er blevet truet med, at de stopper for strømtilførsel, hvis jeg ikke endeligt betaler varmeselskabet, hvad jeg skylder. Det er en ond cirkel at komme ind i. For det første bliver der lagt renter på de beløb, jeg skylder. For det andet vokser udgifterne: Jeg er jo nødt til at finde en eller anden form for behandling, så jeg kan få en arm, der virker igen.

Måske akupunktur?

Jeg ved bare ikke, hvad jeg skal gøre. Det er en stor, miserabel situation. Jeg overvejede at prøve en alternativ behandling, fordi jeg har ganske enkelt ikke råd til at gå til en almindelig fysioterapeut. Så jeg har brugt en del smertestillende midler og en masse timer på at lede på internettet efter alternativer. Jeg søgte fx efter ”akupunktur Valby og København”, men kunne ligesom ikke helt overbevise mig selv om, at det er den rette behandling for mig. (Jeg tror ganske enkelt ikke på akupunktur som behandlingsform – også selv om der er meget logik i det jeg har læst om den. Sådan noget med magnetfelter og energibaner.)

Hvad med osteopati?

Jeg har også søgt på ”osteopati København og Valby” og har fundet et sted, hvor de har en god beskrivelse af, hvordan de forstår osteopati. Det lyder for mig meget tiltalende, at det er en behandlingsform, der ikke er baseret på (dyr) medicin, og at der ligesom er en helhedsindgang til den. Et problem et sted opstår, fordi der er problemer flere steder. Det svageste sted er så det, man kan mærke (der, hvor smerten viser sig). Sådan forstår jeg deres beskrivelse. Og det tiltaler mig, at de skriver, at man kan få behandling uden at skulle tage medicin også.

Piller dur ikke

Jeg er jo ved at komme ud i et misbrug af smertestillende midler. Måske er det osteopati, jeg skal forsøge mig med. Jeg vil prøve. Også selvom jeg kan se, at prisen faktisk er noget nær den samme, som hvis jeg bare gik til en almindelig fysioterapeut. Men ærlig talt. Ham, den fysioterapeut, jeg havde, da jeg led af smerter i ryggen, var ikke særlig sympatisk. Og det betød faktisk, at jeg ikke fulgte hans (kloge) råd. Jeg kunne ikke lide ham. Selv om han var høflig og korrekt, så var der bare noget, som frastødte mig i den grad. Jeg ved godt, at jeg burde vægte kvalifikationerne, han havde. Det er bare meget svært for mig, når jeg bliver mødt med arrogance og fraser, som indeholder udtryk som: ”Lille De”. Jeg er jo ikke helt ung og har nok nogle idéer om, hvordan mennesker, der er yngre, end jeg er, skal tiltale mig. Men jeg ved jo, at en fysioterapeut kan hjælpe!