Beskyt bilen mod rust

Til dagligt er jeg på farten. Som bygningskyndig har jeg rigtigt mange tilstandsrapporter, som skal udfærdiges. Et eller andet sted kan jeg mærke, at flere og flere boliger bliver sat til salg. Det er min opgave at syne boliger og udfærdige rapporter over dem, så en eventuel køber ved, han rent faktisk køber. Det kan jo godt tænkes, at der er problemer med en mur, en hældning på et tag eller noget i den stil. Den slags ting skal en køber vide, inden en handel bliver indgået. Det betyder, at jeg er på farten. Hver dag. Jeg kører faktisk ret mange km hver måned. Langt over hvad en gennemsnitlig bilist kører.

Komfortabel bil

Og det førte til, at jeg for et par år siden – eller er det allerede 3 år siden nu? – at jeg købte en stor og komfortabel bil. En SUV. Jeg er blevet meget glad for den bil. På trods af sin størrelse, så er den økonomisk at køre i. Men det er på tide, at jeg får den sendt til et tjek. Jeg synes, at støjniveauet i bilen er meget højt, når jeg kører. Og det fører til irritation for mig, fordi det bevirker, at jeg har svært ved at føre en fornuftig samtale over telefonen, imens jeg kører. Det sker meget tit, at jeg taler med en kollega om et eller andet, vi ser, når vi syner boligerne. Hvordan skal vi håndtere det ene eller det andet i rapporten, vi arbejder på?

Undervognsbehandling støjdæmper?

Det forekommer mig, at jeg har læst et sted, at man kan kombinere en undervognsbehandling med en behandling imod støj. Måske vil det være en god løsning. Bilen skal alligevel til behandling om et lille års tid. Min telefon ringer. Jeg svarer, imens jeg kører hen til den næste bolig, der skal gennemgås. Jeg kan dårligt høre min kollega. Så jeg kører ind til siden og sætter bilen i tomgang. Irriterende. Det betyder endnu en forsinkelse. Jeg har aftalt tid med boligejeren kl. 11.30 – jeg kan se, at jeg allerede er for sent på den. Min kollega, som har ringet mig op, har nogle problemer med en skalmur. Han spørger mig til råds om, hvordan og hvorledes. Jeg prøver tålmodigt at forklare ham, at han skal beskrive den nøjagtigt, som den er. Eventuelt også lave nogle anmærkninger, hvis der er noget helt særligt ved den mur. Jeg bliver lidt kort for hovedet. Ringer af. Jeg kommer for sent.

Ender med Tectyl i Odense

Lidt arrigt sætter jeg bilen i gang. Beslutter, at jeg lige skal finde et sted, hvor de laver undervognsbehandling og rustbeskyttelse på Fyn, hvor jeg opholder mig i disse dage. Pyt med at bilen faktisk ikke trænger til rustbeskyttelse allerede nu. Den trænger til at få den der støjdæmpende behandling nu. Og så kan jeg lige så godt få begge behandlinger på samme tid. Hvor lang tid vil det tage? Et par dage, måske. Jeg skal finde et servicecenter, hvor de kan stille en lånebil til rådighed for mig. Jeg kan jo ikke undvære min bil. Jeg skal passe mit arbejde.