Fyrigt spansk lingeri

Hvis du er til lingeri, så kender du helt sikkert til mærket Andres Sarda.
Selv er jeg ret vild med deres design. Den der fine kombination af blonder og stof er bare lige mig.

Men ved du, at firmaet ikke startede med at lave lækre trusser og BH’er? Det startede nemlig med at producere blonder. De lavede blandt andet blonde sjaler, som kvinder bar på hovedet og over skuldrene. Især når de gik i kirke. I Spanien, som mærket kommer fra, var det nemlig påbudt, at kvinder skulle bære sjal i kirken indtil 1962. Firmaet startede med at producere sjalerne helt tilbage i slutningen af det 19. århundrede. Så de har været længe på markedet.

Sjal i kirken?

Da det påbud om, at kvinder skulle bære sjal i kirken, ophørte, opstod der et behov for, at firmaet skulle producere andre produkter. Ellers ville det ikke være succesfuldt. Valget faldt på lingeri. Andres Sarda besluttede, at han ville producere undertøj til kvinder. Det skulle smigre og gøre kvinder glade. Han ville bruge nye teknologier, så undertøjet kunne være ekstraordinært komfortabelt. Det gjorde han så.

Den knowhow, som firmaet havde med hensyn til at producere blondesjaler, blev omsat til også at producere trusser, brystholdere, bodystockings, og nattøj. Alt sammen i designs, som kombinerer blonder og silkestof. Firmaet satsede med andre ord på at give kvinder eksklusivt lingeri, som giver et forfinet og feminint udtryk, men som samtidigt også udtrykker det spanske temperament. Det kan være én grund til, at lingeri fra Andres Sarda anses for at være det bedste på markedet.

Allerede i 1970 besluttede brandet at udvide produktsortimentet til også at omfatte badetøj. Målet var at bringe den elegance, som lingeriet har ud i det offentlige rum. Hvad andet end badetøj kan gøre det? Solbadning og strandliv. Og samtidigt give kvinder mulighed for at føle sig attraktive på stranden.

Spansk lingeri

Lækkert lingeri og badetøj til kvinder blev altså udviklet i Spanien, mens landet var underlagt et grusomt diktatur. Det var nemlig ikke før end i 1977, at landet fik sit første demokratiske valg efter 41 år.

Brandet Andres Sarda hører hjemme i Barcelona, hvor produktionen ligger. Det er en familievirksomhed, og Andres Sardas datter står i dag i spidsen for brandets design team. Det er en garanti for, at det feminine og komforten forbliver i kreationerne. Det er samtidigt også en garanti for, at traditionen for at lave produkter af meget høj kvalitet forbliver.

Lingeri (og ja – de har det også her) fra Andres Sarda er absolut noget af det bedste, man kan få. Det siger alle. Jeg har ikke selv prøvet det endnu, men jeg har bestemt lyst til at prøve det. Måske skal jeg holde lidt bedre øje med mærket, når jeg er ude at shoppe. Jeg ved, det ikke er billigt lingeri, men jeg må jo så bare spare op. Købe færre trusser af de lidt billigere mærker, jeg bruger. Jeg kunne måske overtale min kæreste til at give mig en eksklusiv gave i stedet for den middag, han plejer at tage mig på, når jeg har fødselsdag. Jeg gad godt vide, om han tør købe sådan en fødselsdagsgave til mig.