Pak med fornuften

Det kan være stressfuldt at pakke til en tur, og skal I deles om for eksempel en kuffert og så ellers have carry-on med, kan det være endnu mere stressende. Min kæreste og jeg har netop købt billige flybilletter til New York og kom til at snakke om, hvordan vi som par pakker bedre:

Cubes

Først og fremmest er packing cubes en god ide. Ikke alene får I plads til langt mere i kufferten, men I kan også bedre finde jeres ting. Hvis I begge bruger cubes, kan I hver især have en farve, og så ved I altid, hvilke cubes eller pakkerør der er jeres. De er også gode til at organisere jeres tøj – det kan gøres med for eksempel toppe i én, undertøj og sokker i en anden etc. Vil I kun rejse med carry on, er packing cubes en god måde at få plads til mere i kufferten.

Det nødvendige

Pak kun, hvad du virkelig har brug for. Hver del skal kunne passe sammen med resten, og tænk også i at klæde dig på i lag. Sko tager meget plads op, så find sko, der kan passe med resten af din garderobe. 3 par sko er det magiske tal. 2 i kufferten og et par på dine fødder.

Det kan også være en god ide at have begge jeres ting fordelt i kufferterne, så hvis en kuffert forsvinder, har I altid noget af jeres.

Som par kan I sikkert også deles om en iPad eller lap top, og I kan også deles om ladere, kamera etc.

Pak også noget tøj, der er nemt at vaske i hånden og kan tørre let ved at hænge det op i badeværelset på dit hotel. Er det for tykt eller for tungt, tager det for lang tid at tørre, og du risikerer at skulle pakke det ned vådt til din næste destination. Mange mærker har specielt rejsetøj, der ikke krøller og er nemt at vaske.

Hvad hvis flyet er forsinket?

Det kan man aldrig helt holde for, men heldigvis er det nu blevet sådan, at du kan få en ganske klækkelig erstatning pr. person ved flyforsinkelse – se mere her.