Salg af VVS online

Jeg har en webshop. Den sælger vvs artikler. Jeg var blikkenslager for nogle år siden, men fandt ud af, at det er sjovere at tjene pengene som købmand. Jeg har gode forbindelser til producenter af alle mulige vvs artikler og kan derfor lave nogle gode aftaler med dem om levering direkte til lageret, jeg har. Kunden bestiller varen i min shop, og jeg sender det til dem fra lageret.

Men jeg anede ikke, at der er så mange andre ting, man skal lære, når man har en butik. Markedsføring! Det er næsten en videnskab for sig selv. På nettet handler det meget om synlighed og troværdighed. Ja, altså ikke, at man ikke er til at stole på, men at man har en eller anden form for autoritet, så folk vil handle hos én.

Alle vil købe online

Jeg har sat mig, for at i år vil jeg koncentrere mig om synlighed. Både på nettet og fysisk. Jeg har derfor været ved at undersøge, hvad det vil koste mig at få lagt folie på min firmabil med en trykt reklame på. Jeg kunne godt tænke mig, at den skulle sende et signal til almindelige mennesker om, at de kan købe vvs online hos mig. Jeg kunne også godt tænke mig, at reklamen skal vise nogle af de brands, jeg fører i min shop. Men jeg er ikke sikker på, at jeg må bruge deres logoer i min reklame. Den der markedsføringslov er ret indviklet, så jeg skal have nogle professionelle folk til at håndtere den del af min shop. Det fungerer ikke for mig uden. Der er så meget omkring hvad man må og ikke må. Og efter den her nye persondatareguleringslov, som kom sidste år, er det bare noget rod.

Jeg skal derfor til møde med et konsulentbureau, som mener, at de kan hjælpe mig. Det vil være ret godt at få dem på opgaven. Hvis de ovenikøbet kan sikre flere salg, så vil det være en ekstra bonus. Min shop går faktisk ret godt allerede, men jeg synes, også jeg har arbejdet hårdt for det. Hjælp til at komme skridtet videre vil være fint.

Firmabilen?

Her, i første omgang vil jeg kun tale med dem om reklamering på min firmabil. De må da kunne give mig et svar. Måske har de erfaring med den slags. Ellers, så må de i det mindste kunne fortælle mig, hvor jeg skal gå hen for at få svar.

Mødet med konsulenterne gik fint. De ved meget om markedsføring og de forskellige måder at gøre det på. Synes, det var lidt sjovt, at de kalder det for markedsføringskanaler. I min optik er en kanal noget andet – men jeg er blot en blikkenslager.
Da jeg nævnte idéen med en reklame for min butik på bilen, kiggede de lidt undrende på mig. Du vil jo kun nå ud til folk her i lokalområdet. Ja, det er måske rigtigt, men er der noget galt i det? De lokale har da også brug for at vide, at de kan købe vvs online. Det var mit svar.